Historien

Skibelund Krat dannede fra 1865 rammen om Grundlovsmøder, der var yderst velbesøgte. I perioden 1865-1920 var Skibelund Krat det vigtigste nationale mødested for dansksindede nord og syd for Kongeåen. Her kæmpede man for den sønderjyske sag; sønderjydernes ret til at bevare deres danske sprog og kultur under et stadigt stigende pres fra Preussen.

Efter nederlaget til Preussen og Østrig i 1864, hvor Danmark tabte hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg gik grænsen langs størstedelen af Kongeåen i det nuværende Vejen Kommune. Lige syd for Kongeå-grænsen var der mange dansksindede, der ikke befandt sig godt med at skulle fortyskes. De tog til Grundlovsmøder i Skibelund Krat for at blive bekræftet i deres tilhørsforhold til Danmark; de talte dansk og følte sig danske. Hvert år frem til Genforeningen i 1920 møde tusindvis af mennesker op for at blive bekræftet i fællesskabet.

Skibelund Krat hænger sammen med højskolebevægelsen; I 1844 var Rødding Højskole startet som landets og verdens første folkehøjskole. Efter 1864 lå Rødding i Preussen, og forstanderen Ludvig Schrøder flyttede nord for åen; I 1865 dannede han Askov Højskole, som blev en af landets mest indflydelsesrige højskoler. Ludvig Schrøder var en aktiv person i at udvikle Skibelund Krat til det nationale mødested, det blev. Skibelundforeningen blev dannet og ejer stadig Skibelund Krat.

Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole startede som en friskole i 1874, hvor dansksindede syd for Kongeå-grænsen kunne sende deres børn i skole. Efter 1884 skulle sønderjyderne gå i preussisk skole og skolen blev til en efterskole, hvor børnene kom efter de var færdige i den preussiske grundskole.

Herunder finder du en lang række tekster om Skibelund Krats historie.

Grænsen 1864-1920