Grænsen 1864-1920

Efter nederlaget i 1864 udgjorde Kongeåen mellem Villebøl og Fårkrog grænsen mellem Danmark og Preussen. 15. juni 1920 blev Nordslesvig en del af Danmark.

Fra middelalderen og frem til 1864 udgjorde åerne Kolding Å og Kongeåen grænsen mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. Ved grænsedragningen efter nederlaget i 1864 ændredes grænsens forløb. Som erstatning for tabet af de kongerigske enklaver i Slesvig fik Danmark tildelt otte sogne syd for Kolding, området omkring Ribe, Kalvslund herred, en bid af Hvidding Herred samt Ærø.

Toldsteder

En række broer førte over Kongeåen. Der blev i 1865 oprettet bemandede grænsetoldsteder ved de to vigtigste broer Skodborghus og Foldingbro. Her kunne varer i begrænset omfang føres ind og ud af landene. Ved de resterende broer blev der oprettet anmeldelsesposter, som var ubemandede. Her kunne kun toldfri varer føres over grænsen.

Frihedsbroen ved Skibelund Krat

Grænsen bevogtedes af grænsegendarmkorps, som patruljerede langs grænsen. Frihedsbroen syd for Skibelund Krat var en ubemandet anmeldelsespost. Den blev brugt som overgangssted for de mange nordslesvigere, som deltog i møderne i Skibelund Krat. På Grundlovsdag og andre vigtige mødedage var anmeldelsesposten ved Frihedsbroen bemandet med tyske grænsegendarmer, som havde til opgave at kontrollere, hvem der deltog i møderne i Skibelund Krat. Et simpelt træskur var blevet opført til formålet.

Afstemning og Genforening

Tysklands nederlag i 1. Verdenskrig betød, at folkenes selvbestemmelsesret trådte i kraft. Indbyggerne i Slesvig skulle ved en folkeafstemning tage stilling til det fremtidige statslige tilhørsforhold. Hertugdømmet blev opdelt i tre afstemningszoner. Nordslesvig stemte den 10. februar 1920. Her stemte tre ud af fire for at blive en del af Danmark. I Mellemslesvig stemte tre ud af fire den 14. marts 1920 for at forblive i Tyskland. Afstemningen bortfaldt i Sydslesvig, som automatisk vedblev med at være en del af Tyskland.

Den 15. juni 1920 overgik Nordslesvig til Danmark. Grænsen blev flyttet sydpå, og toldstederne og grænsegendarmerne flyttede med.

Forfatter: Etnolog Linda Klitmøller.

'Læs en længere tekst om emnet på 'Kongeåen som landegrænse 1864-1920' på www.kongeaastien.dk

Billedet:
Grænsegendarmer fotograferet på Frederik VII's Bro i Skodborghus. Foto: Vejen Lokalhistoriske Arkiv