---
title: "H.D. Kloppenborg"
description: "Storbonden H. D. Kloppenborg var indflydelsesrig og vigtig for kampen for danskheden syd for Kongeåen. Han var præget af Grundtvigs tanker og åbnede sit hjem for højskolefolk og kirkelige handlinger på dansk."
date: "2024-11-06"
created: "2024-03-19"
---

[Hjem](https://skibelundkrat.inst.vejen.dk/)

                    [Kunsten](https://skibelundkrat.inst.vejen.dk/kunsten)

                [H.D. Kloppenborg](https://skibelundkrat.inst.vejen.dk/kunsten/hd-kloppenborg)

# H.D. Kloppenborg

Storbonden H. D. Kloppenborg var indflydelsesrig og vigtig for kampen for danskheden syd for Kongeåen. Han var præget af Grundtvigs tanker og åbnede sit hjem for højskolefolk og kirkelige handlinger på dansk.

Da der blev lavet en mindesten for [H. Sveistrup](https://skibelundkrat.inst.vejen.dk/MOLIRIPAGE/aba3a442-7157-44bc-8128-bcdf1788a6bb "H. Sveistrup"), faldt det naturligt, at der samtidig blev opstillet en mindesten for storbonden Hans Didrik Kloppenborg (1802-82). Man kunne nemlig knap nævne Svejstrup uden samtidig at tale om H.D. Kloppenborg.

Kloppenborgs sten er lige så enkel som dem for [Claus Dall](https://skibelundkrat.inst.vejen.dk/MOLIRIPAGE/c177d08f-88bb-4250-9ded-ce57902b94fa "Claus Dall") og [Peder Larsen](https://skibelundkrat.inst.vejen.dk/MOLIRIPAGE/caecbeb2-461f-41b8-ae79-ce4b4a9f1f37 "Peder Larsen"). Marksten bærer blot få linjer med de basale oplysninger. Det beskedne mindesmærke er omvendt proportionalt med Kloppenborgs betydning for de dansksindede syd for Kongeåen.

Han var en af Skibelundforeningens mest indflydelsesrige og trofaste medlemmer. Storbonden var præget af Grundtvigs tanker og stærkt knyttet til livet på Rødding Højskole.

Da skolen måtte flyttes til Askov, var han fortsat en trofast støtte for den gode sag. Hans hjem på Bejstrupgaard stod åbent for højskolens folk og for dansksprogede kirkelige handlinger.

Mindestenen blev indviet den 8. september 1894 ved fejringen af 50-året for grundlæggelsen i Rødding af verdens første eksamensfrie højskole.

Forfatter: Teresa Nielsen, museumsleder, Vejen Kunstmuseum

*Billede: Fotoklubben ISO6600*

                ![](https://skibelundkrat.inst.vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/ae2283a5-7fbc-4a19-5227-08dc401930b3?width=800)

## Charlotte Thomsen

### Sundhed, Kultur & Fritid

### Ring til os

[79 96 63 83](tel:79%2096%2063%2083)

### Skriv til os

[Send Digital Post til Kultur & Fritid (som borger)](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/22516c65-783d-4683-a257-d4e1d787e36b/)

[Send Digital Post til Kultur & Fritid (som virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/22516c65-783d-4683-a257-d4e1d787e36b/)

### Bemærk

                            Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.
