Skibelundforeningens virke

Skibelundforeningen stod for Krattets drift og grundlovsfesterne. De opførte Skibelundpavillonen og havde penge til overs til beplantning, lån til Skibelund Efterskole og opkøb af en 75 hektar jord ved en gård i et tysksindet sogn efter Genforeningen.

Bestyrelsen for Skibelundforeningen overtog fra december 1869 ansvaret for Skibelund Krats drift og afholdelsen af grundlovsfester. Opgaven krævede finansiering, og man begyndte allerede i 1870 på at sælge adgangstegn til festerne. Fællesspisningen ved festerne blev afskaffet, og beværtningen blev mod en afgift til foreningen overladt til en kromand. Brød og frugtsælgere fik mod betaling lov til at gå rundt og sælge deres varer på festdage. Beboerne i det lille hus ved bronzealderhuset leverede mod betaling varmt vandt til de besøgende.

Pengene blev investeret i en forbedring af forholdene. En tilplantning af området blev påbegyndt og festpladsen forbedret. Få år efter købet af krattet flyttedes festpladsen til en lavning øst for bronzealderhøjen. Her indrettedes med tiden et amfiteater. Talerstolen kom til at stå mod syd, tilhørerne sad på træbænke foran talerstolen og på græsbænke op ad skråningerne. Krattets areal blev forøget gennem tilkøb af jord. I 1908 opførtes Skibelundpavillonen (Hotel Skibelund Krat) som afholdsrestaurant til bortforpagtning.

Plantning og national kamp

Overskuddet var større end investeringerne i krattet krævede. Bestyrelsen lod nu handling følge ord. Den rettede blikket mod sager, som havde lodejernes særlige bevågenhed, nemlig den nationale kamp i Nordslesvig og plantningssagen. I 1897 lånte man på favorable vilkår Skibelund Efterskole penge til en udbygning af skolen. Fra 1907 donerede foreningen renteindtægten til Nordslesvigs Skoleforening. Plantningssagen blev støttet gennem køb af aktier i såvel Hundsbæk som Ludvig Schrøders plantager.

Genforeningen havde ikke sat en stopper for den nationale kamp mellem dansk og tysk i Sønderjylland. I 1929 modtog Skibelundforeningen fra Landeværnet en opfordring til sammen med Det Danske Hedeselskab til at købe Rens Hedegård i Burkal Sogn. Landeværnet var blevet oprettet i 1927 som det danske svar på den tyske kreditinstitution Vogelgesang, der støttede tysksindede landmænds opkøb af gårde i Sønderjylland. Landeværnet skulle være med til at sikre, at de sønderjyske gårde forblev på danske hænder.

Rens Hedegård lå i såkaldt truet sogn, hvor danskheden stod svagt, og hvor tyskheden var på fremmarch. Købet skulle sikre, at gårdens drift forblev på danske hænder. Skibelundforeningen valgte at følge opfordringen og købte 75 hektar jord ved gården, mens det resterende areal og selve gården blev købt af det danske Hedeselskab. Dermed gik Skibelundforeningen nu aktivt ind i den nationale kamp i Sønderjylland. En del af arealet blev bortforpagtet til danske landmand, det resterende areal blev tilplantet. Den nye plantage fik navnet ”Kloppenborglund” i anerkendelse af Hans Diderik Kloppenborgs store indsats for danskheden i Nordslesvig.

Forfatter: Etnolog Linda Klitmøller.

Billedet:
Skibelund Pavillonen i sin første skikkelse, 1909. Pavillonen blev opført af Skibelundforeningen i 1908 og forpagtet bort til en restauratør.