Grundlovsmøderne fra 2015 og frem

I 2015 blev Grundlovsmøderne i Skibelund Krat genoptaget. Det skete i forbindelse med 100-året for kvindernes valgret og 150-året for det første Grundlovsmøde i Krattet. Som før er fællesskab og samvær i fokus.

Der bliver igen holdt Grundlovsmøder i Skibelund Krat. Traditionen blev taget op, da Askov Højskole, Vejen Kunstmuseum og Skibelundforeningen ønskede at markere de markante jubilæer, der faldt i 2015. Det var 100 år siden, at kvinderne fik stemmeret og kunne tage aktivt del i demokratiet, og det var 150 siden, det første Grundlovsmøde fandt sted i Skibelund Krat. Det var såmænd også 150 år siden, Askov Højskole blev grundlagt.

Jubilæumsåret 2015 var startskuddet

Grundlovsmødet i 2015 fejrede blandt andet 100-året for kvindernes valgret i Danmark. Askov Højskole, Skibelundforeningen og Vejen Kunstmuseum stod for et omfattende program. På højskolen stod væverne Inge Bjørn og Annette Holdensen for en dialog om kvindeliv. Derefter var der et kvindeoptog fra Askov Højskole til Skibelund Krat; en gentagelse fra 1915, hvor lokale kvinder gik turen på Grundlovsdag. Omkring et par hundrede kvinder og enkelte mænd deltog i optoget i 2015.

I Skibelund Krat var der gymnastikopvisninger anno 1915 og 2015, hvor Vejen Gymnastikforening viste tidstypisk gymnastik med 100 års mellemrum. Gymnastikopvisninger var i mange år en fast del af Grundlovsmøderne i Skibelund Krat. Ingeborg Appel (1868-1948) fra Askov Højskole var en forkæmper for kvindegymnastikken både lokalt og nationalt.

Musikken stod Zenobia og Almost Irish for, mens Abdul Hantout gøglede.

Grundlovstalen blev holdt af museumsdirektør Flemming Just, der sprang til i sidste øjeblik, da den planlagte taler, Mette Fugl, blev syg. Just henviste til, at der før 1915 var mange grupper, der var afskåret fra at stemme - man talte om de syv f’er: fruentimmere, folkehold, fattiglemmer, fjolser, forbrydere, fallenter og fremmede.

I 1915 fik ”fruentimmerne” og ”folkeholdet” – kvinder og tjenestefolk - altså ret til at stemme, og siden fik de andre grupper også lov. Indtil da var det kun overhovedet i en husstand, der kunne stemme. Flemming Just kom også ind på, at demokratiet kan have svære kår i en individualistisk tid, men at det er vigtigt at holde fast i demokratiet.

En tradition, der er kommet for at blive

Grundlovsmødet i 2015 skilte sig ud, fordi det var det første efter årtier uden Grundlovsmøder i Skibelund Krat, og fordi det i kraft af jubilæerne fik ekstra volumen og ekstern økonomisk støtte. Det satte også gang i Grundlovsmøderne igen.

Ligesom ved de tidligere Grundlovsmøder, holder man i dag partipolitik uden for Grundlovsmøderne. De store politiske linjer og tematikker kan godt blive vendt i talerne, men det er fællesskabet, det folkelige og samværet, der er i fokus til disse møder.

Skibelundforeningen ønsker sammen med Askov Højskole og forskellige foreninger og virksomheder som Hotel Skibelund Krat, Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole og Askov Bylaug at fortsætte traditionen med Grundlovsmøder mange år ud i fremtiden. Håbet er at fællesskabet og den stemning, de får skabt til Grundlovsmøderne vil blive ved med at få folk til at deltage.