Skibelund Krat og Niels Hansen Jacobsen

I Vejen fødtes og døde billedhugger Niels Hansen Jacobsen (1861-1941), der i et afgørende tiår fra 1892 til omkring 1902 var bosat i Paris. To af sine symbolistiske hovedværker skabte han dér:

1) ”Døden og Moderen” fra 1892, der blev hans gennembrudsværk, og som i dag står i bronze på Museumspladsen i Vejen.
2) Sit absolutte hovedværk ”Skyggen”, som han modellerede i 1897. Den står i bronze i Skulptursalen på Vejen Kunstmuseum på den plads, som billedhuggeren gav den ved museets åbning i 1924.

I stationsbyen Vejen grundlagde man i 1905 blandt byens omkring 2.000 indbyggere Museums- og Kunstforeningen for Vejen og Omegn. Dens primære formål var at få bygget et kunstmuseum.

Hvorfor et Kunstmuseum i Vejen?

Kunstmuseer opførtes dengang kun i storbyer og købstæder. Men hvorfor ville man have et kunstmuseum netop i denne stationsby? Der
var flere vigtige årsager:

- Byen og egnen var stolte af deres bysbarn, Niels Hansen Jacobsen.
- Der kom masser af gæster til egnen til den brede dannelsesinstitution Askov Højskole og til de store grundlovs- og kirkelige møder i Skibelund Krat.
- Der var en stærk national bevidsthed i egnen lige nord for Konegåen, der var Danmarks grænse frem til 1920.
- Byens nationale virksomheder som Alfa Margarine, Cikoriefabrikken Nørrejylland og Phønix Tagpap var med til at bakke op – både moralsk og økonomisk.

Atelieret i Skibelund Krat

Planerne om opførelse af et museum strandede indledningsvis i 1910’erne. Billedhugger Niels Hansen Jacobsen valgte i stedet at opføre et kombineret atelier-museum ved indkørslen til Skibelund Krat.

Sommeren 1914 blev det åbnet og var en tro kopi af den ottekantede Skulptursal i Den frie Udstillings bygning i København. Kunstneren J.F. Willumsen havde tegnet salen, og Hansen Jacobsen var med til at få den bygget i 1905. De øvrige initiativtagere var hans billedhuggervenner Anders Bundgaard, Rudolph Tegner og Viggo Jarl.

Atelier-museet i Skibelund Krat har en unik indgang udført i bindingsværk og munkesten smykket med jætter og skulpturens skytsengel, som Niels Hansen Jacobsen i beton har modelleret på stedet. Bygningen står i dag i Lindegade i Vejen.

Vejen Kunstmuseum

Vejen Kunstmuseum blev i 1924 opført som bolig, værksted og museum for Niels Hansen Jacobsen. Han brugte kun af og til atelieret i Skibelund Krat, når han var i gang med store skulpturelle projekter. Med en god tilvækst i malerisamlingen blev museet snart for lille.

Ny Carlsbergfondet blev ansøgt om støtte til flytning af Skibelundatelieret. Det har siden 1938 været museets sydlige kuppelsal. Det er eventyret om et atelier, der
blev flyttet ind til glæde for billedhuggeren frem for at han skulle flytte ud til sit værksted!

Hansen Jacobsens værker i Skibelund Krat

Niels Hansen Jacobsen fik mange af opgaverne, når der skulle sættes nye mindesten i Krattet. På stedet blev hans vigtigste monument granitskulpturen ”Modersmålet”, der blev et ikon for de dansksindede syd for Kongeåen.

Den blev for dem et billede på det sprog, som de med tiden næsten kun kunne benytte frit i hjemmene. Som postkort gik motivet i stille protest over grænsen – Niels Hansen Jacobsen blev med tiden de dansksindedes foretrukne billedhugger.

Op til og efter Genforeningen fik han mange af bestillingerne på gravsten for dem, der faldt under første verdenskrig, og landsbyer bestilte mindesten for deres faldne som eksempelvis i Skodborg, Rødding og Øster Lindet og slutteligt fik han også bestillinger på Genforeningssten.

Niels Hansen Jacobsens var allerede som ung i nær kontakt med højskolebevægelsen, hvor hans bror var knyttet til litterater som H.F. Feilberg i interessen for at bevare de jyske dialekter. I sit virke blev Niels Hansen Jacobsen en af grundtvigianernes foretrukne kunstnere sammen med kolleger som brødrene Skovgaard.

www.vejenkunstmuseum.dk er der en database over Niels Hansen Jacobsens grav- og mindesten. De findes landet over – fra Vrensted i nord til Sønderborg i syd og fra Vester Vedsted i vest til København i øst. Mange af bestillingerne viser sig at være kommet i stand takket være forbindelser inden for højskolekredse.

Forfatter: Teresa Nielsen, museumsleder, Vejen Kunstmuseum