Poul la Cour

Mindesten for Poul la Cour

Da Askov Højskole var kommet godt fra start med den brede, eksamensfrie dannelse for ungdommen, voksede Ludvig Schrøders ønske om at udmønte den udvidede højskole, hvor der også skulle være fokus på naturvidenskaben.

Et lykketræf blev det, at han fra 1878 til højskolen kunne knytte videnskabsmanden og opfinderen Poul la Cour (1846-1908) – Danmarks Edison. Denne var egentlig uddannet metrolog, og opfandt tonehjulet i utålmodighed over ellers kun at kunne få én inddatering ad gangen ind på telegraflinjen.

På Askov Højskole underviste Poul la Cour i fysik, matematik og astronomi. Det skete ikke gennem den sorte skoles terperi, men gennem ”Historisk Fysik” og ”Historisk Matematik”, som de blev anskueliggjort i hans to bøger. Gennem forståelsen af den historiske udvikling af emnerne lærte eleverne at ræsonnere sig til forståelse.

Vindmøller og landlige elektrikere

På statslige bevillinger forskede Poul la Cour i 1890’erne i vindkraft og lagring af energi gennem blandt andet spaltning til ilt og brint – og derfra oplysning ved knaldgas af Askov Højskole i årene 1895-1902.

Hans epokegørende forskning anviste tidligt den trevingede mølle. Hans værksted kaldes med rette den moderne vindmølleindustris vugge. Men hans samtid troede ikke på denne forskning og værkstedet dannede i stedet
afsæt for uddannelse af ”landlige Elektrikere”. På denne måde bidrog Poul la Cour til at få strøm ud i landdistrikterne.

Blandt hans øvrige interesser lå holdgymnastikken i en anden form end hærens militaristiske eksercits. Principperne nedfældede han i 1889-bogen ”Menneskelegemets Bygning og Livsvirksomhed”.

Midt i sin forskning holdt Poul la Cour fast ved sin barnetro. Han var en af hoveddrivkræfterne i oprettelsen af valgmenigheden i Askov og opførelsen år 1900 af Askov Kirke – tegnet af Ludvig Schrøders nevø, arkitekten
Rolf Schroeder.

Mindestenens tekst er hugget af billedhugger Niels Hansen Jacobsen, rimet er Poul la Cours eget.

Mindestenen blev indviet ved et kirkeligt møde den 27. juli 1913.

Forfatter: Teresa Nielsen, museumsleder, Vejen Kunstmuseum