Charlotte & Ludvig Schrøder

Ludvig Schrøder grundlagde Askov Højskole og udtænkte det historiske anlæg i Skibelund Krat. Som forstander på Askov Højskole var han med til at forme kernen i, hvad den moderne nordiske folkehøjskole var. Han var videbegærlig og nysgerrig, og omkring ham og højskolen opstod et miljø af innovative folk.

Det historiske anlæg i Skibelund Krat er i sin essens udtænkt af Ludvig Schrøder (1836-1908), den legendariske grundlægger af Askov Højskole.

Han voksede op på Lolland og oplevede dér som barn L.S. Reventlows oplysningslyst. Ludvig Schrøder gik i skole på Herlufsholm og studerede efterfølgende teologi.

Rødding og Askov Højskoler

Han kom i 1862 til Rødding Højskole, hvor han afløste Sofus Høgsbro som forstander. Det blev derfor Schrøder, der i 1864 måtte tage den svære beslutning om at flytte skolen. Sonderingerne endte med, at valget faldt på Askov.

I sit mangeårige virke kom han i arbejdet med Askov Højskole til at forme kernen i den moderne nordiske folkehøjskole ud fra NFS Grundtvigs og Christen Kolds tanker.

Med vægt på ”kærligheden til samfundet” var den brede dannelse hans mål. Det arbejde han frem mod gennem det talte ord og ud fra sin grundtanke om, at mennesket bedst forstår at vælge ret for fremtiden, om det har godt begreb om fortiden.

Schrøder sagde: ”Hvor folkets trang møder lærernes evne, der ligger højskolens gerning.” Dens gerning rakte vidt i hans nysgerrighed og videbegærlighed, der åbnede ud mod netværk såsom arbejdet med den moderne gymnastik – både for kvinder og mænd – de nordiske fællesskaber, historiske interesser, Hedeselskabets virke, naturvidenskaben og masser af iværksætteri. Hvad udad var tabt i 1864 skulle indad vindes af dygtige, kloge unge mennesker.

Hans hustru Charlotte var også en afgørende del af skolens drift. Som Amalie Høgsbro var hun med til at definere fænomenet "højskolemor".

Dertil var der dygtige lærerkræfter som komponist og teolog Heinrich Nutzhorn, dyrlæge og agronom Rasmus Fenger samt fysiker og opfinder Poul la Cour.

Mindestenen

På bagsiden af mindestenen står ”Dag og Daad er Kæmperim” – Grundtvigs ord, som Ludvig Schrøder gjorde til sit valgsprog.

Det var oplagt, at stenen til minde om en af hoveddrivkræfterne i etableringen af det historiske anlæg skulle stå centralt i festpladsens midterakse. Den monumentale mindesten er udført efter tegninger af Joakim Skovgaard, en af højskolens foretrukne kunstnere. Han har også malet de portrætter af forstanderparret, der hænger i Schrøders Stue på Askov Højskole.

Mindestenen er skænket af Askov Lærlinge og blev indviet den 18. september 1910.

Forfatter: Teresa Nielsen, museumsleder, Vejen Kunstmuseum

Billede: Fotoklubben ISO6600