Skoven i Skibelund Krat

Tidligere var her naturligt egekrat på hele stykket. Efter Skibelundforeningen købte den østlige del af området i 1869 er der indplantet først nåletræer og siden en del bøg.

I dag består den vestlige og privatejede del hovedsageligt af egekrat, mens den østlige del med hotel, mindepark og festplads er højstammet bøgeskov.

Planter og dyr i skoven

I området kan man, især i egekrattet, opleve et stort flor af hvide anemoner om foråret. I skoven kan man også opleve krat-viol, liljekonval, stor konval og majblomst.

Hvid anemone

Knyttet til det døde ved i egekrattet findes her i Skibelund Krat det sjældne insekt seksplettet blomsterbuk. Arter som sort vedsvirreflue og tjørne-pelssvirreflue findes også her.

55 fuglearter er kendt fra krattet bl.a. stor flagspætte, grønspætte, sortspætte, natugle og ravn.

De østlige 10 ha af krattet blev fredet i 1974 for at bevare de fredede arealer som skov med lysninger, festpladser, mindesten, stier mv.

10 ha af krattet blev fredet i 1974. Formålet med fredningen er at bevare de fredede arealer som skov med lysninger, festpladser, mindesten, stier mv.

Skibelundforeningens beplantning af området

Fra protokoller over generalforsamlinger i Skibelundforeningen kender vi meget detaljeret til, hvad der har været plantet i Skibelund Krat gennem tiden.

I 1870 blev om foråret indplantet 3250 rødgran og sået ½ pund frø af hvidgran, 1 pund frø af rødgran og ½ pund lyngfyr. Om efteråret blev yderligere 8000 gran plantet. I de efterfølgende år blev arealer neden for krattet tilplantet, og man forsøgte at holde egerisene væk.

Man plantede både hvidel, elm, bæverasp, balsampopler, pil, birk, ahorn og sølvpoppel, kirsebær, syrener, guldregn, hæg. Specielt elmetræerne klarede sig godt. Der blev plantet løvtræer rundt om pladsen og højen. Senere er beplantet med bøg.

Skoven i Skibelund Krat

Forfatter: Biolog Inge Lise Møller Jensen, Vejen Kommune