Skibelundforeningens oprettelse 1869

Udsigten mod Sønderjylland set fra Skibelund Krat.
Udsigten mod Sønderjylland set fra Skibelund Krat.

Skibelund Krat ejes af Skibelundforening. Efteråret 1869 fremsattes ønsket om at rejse en mindesten for Jacob Chr. Lindberg på stedet. Pludseligt blev det aktuelt at købe krattet.

Højskoleforstander Ludvig Schrøder støttede tanken, og han handlede hurtigt. Han fik gårdejer Hans Jokum Lauridsen i Vejen til på et kommende selskabs vegne at købe festpladsen med omkringliggende arealer for 1850 Rigsdaler.

Næste skridt var at indbyde til tegning af aktier i det kommende selskab. Aktierne skulle tegnes af folk, ”som antoges at have sans for fredningen af pladsen og stenen”. Aktierne blev på 25 Rigsdaler stykket. For at sikre Skibelund Krats fremtidige beståen blev det i prospektet for aktietegningen slået fast, at aktierne ikke frit kunne sælges. Et salg eller anden overdragelse kræver tilladelse fra selskabets bestyrelse. I tilfælde af dødsfald vil bestyrelsen på selskabets vegne overtage aktierne, medmindre en arving med bestyrelsens tilladelse ønsker at træde i den afdødes sted. Denne regel er stadig gældende.

Der tegnede sig aktionærer nok med sans for fredning af pladsen og stenen. Lillejuleaften 1869 afholdt selskabet stiftende generalforsamling på Vejen Kro. Ved oprettelsen havde selskabet 42 aktionærer, som tilsammen tegnede sig for 50 aktier. Otte aktionærer boede i Nordslesvig.

På generalforsamlingen valgtes en bestyrelse på fem personer. Den skulle foreløbigt varetage selskabets interesser herunder udarbejdelse af love for selskabet.

Men med lovene havde det lange udsigter. Først i 1884 var de klar til vedtagelse. Selskabet fik navnet Skibelundforeningen. Aktionærerne fik ikke aktier i selskabet, de blev i stedet lodejere. Lovene udmærkede sig ved ikke at have en formålsparagraf, sikkert af hensyn til de nordslesvigske lodejere. Først ved en revision af lovene i 1957 fik foreningen en formålsparagraf, som siger:

Skibelundforeningens formål er at frede de nationale og folkelige mindesmærker, der er eller bliver opstillet i Skibelund Krat, og støtte det folkelige og nationale arbejde i de tidligere grænseegne og i de ved grænsedragningen i 1920 fremkomne nye grænseegne.

Forfatter: Etnolog Linda Klitmøller.