Skibelund Krat som mødested

Efter nederlaget og tabet af hertugdømmerne i 1864, ønskede nordslesvigske grundtvigske bønder med forbindelser til Rødding Højskole at holde grundlovsmøder på dansk jord men med deltagelse fra dansksindede nordslesvigere. Valget faldt på Skibelund Krat.

Skibelund Krats historie som nationalt mødested er uløseligt knyttet sammen med Sønderjyllands historie. Det første møde på stedet blev afholdt grundlovsdag 1865.

Baggrunden for mødet var tragisk. Nederlaget i Krigen 1864 havde gjort Rødding Højskole hjemløs. Et nyt blivende sted for højskolen blev fundet i Askov. Højskoleforstander Ludvig Schrøder med familie flyttede som den første af lærerstaben den 11. maj 1865 til Askov.

Straks opstod tanken om en folkefest på Grundlovsdag. Det var nordslesvigske grundtvigske bønder med tætte forbindelser til Rødding Højskole, som tog initiativet til mødet. Det kan med nogen ret betragtes som en videreførelse af de grundlovsmøder, som i 1862 og 1863 var blevet afholdt i Rødding Præsteskov.

Valget faldt på Skibelund Krat, som var i privat eje. Det var gårdejer Klaus Dall, Københoved, som pegede på stedet. Stedet var ideelt. Det lå lige nord for Kongeåen, tæt på de nordslesvigske sogne Skrave og Rødding, og i bekvem gåafstand fra Flors Højskole i Askov. Fra brinken var der en pragtfuld udsigt over Kongeå-dalen til det tabte Nordslesvig. Ved bronzealderhøjens fod fandtes en stor plan plads, som var velegnet til festplads.

Ejeren stillede beredvilligt krattet til rådighed. Skibelund Krat var dermed født som mødested. I de efterfølgende fem år lejede man hvert år Krattet til grundlovsfester. Efteråret 1869 opstod ønsket om at rejse den første mindesten på stedet. Det førte til købet af Skibelund Krat og oprettelsen af Skibelundforeningen.

Forfatter: Etnolog Linda Klitmøller.

Billedet:
Amfiteatret klargjort til Grundlovsmødet i 1942. Prøve på teaterforestillingen 'Der var engang'.