Skibelund Efterskole

Skibelund Efterskole
Skibelund Efterskole. 

Skoleundervisningen i Nordslesvig ændredes langsomt til at blive tysk. Allerede i 1867 indførtes seks obligatoriske tysktimer i de nordslesvigske skoler. De dansksindede nordslesvigere reagerede prompte ved at oprette friskoler. De preussiske myndigheders modreaktion var at vanskeliggøre driften friskolerne. 

Skolens start

Knud Petersen, som havde ledet den grundtvigske friskole i Hjerting, besluttede i 1874 at flytte skolen nord for Kongeåen. Et lille skolehus blev opført på en grund lejet af Skibelundforeningen. Skolen gik godt, elevtallet voksede, og skolen blev med jævne mellemrum udvidet.

Fra friskole til efterskole

I vinteren 1883/1884 kom der forbud mod, at nordslesvigske børn i skolealderen gik i skole i Danmark. Friskolen mistede elever og dansksindede nordslesvigske børn undervisning i dansk sprog og historie. Problemet blev løst ved at omdanne friskolen til efterskole, den første grænseefterskole, hvis vigtigste funktion var at undervise unge nordslesvigere i dansk sprog og kultur. Skibelund Efterskole blev en vigtig brik i de dansksindede nordslesvigere kamp for at bevare deres nationale tilhørsforhold.

Nordslesvigsk Skoleforening

Nordslesvigsk Skoleforening blev oprettet i 1892 med det formål at støtte unge dansksindede nordslesvigeres ophold på danske efter- og højskoler.

Mange af eleverne på Skibelund Efterskoler modtog støtte fra foreningen.

Skibelund Efterskole lå frem til 1921 på en grund lejet af Skibelundforening. Det besværliggjorde låntagning, så omkring århundredeskiftet lånte skolen penge af Skibelundforening til en tiltrængt udvidelse. Fra 1907 skænkede Skibelundforeningen renteindtægterne fra lånet til Nordslesvigsk Skoleforening. Dermed blev ringen sluttet.

Forfatter: Etnolog Linda Klitmøller.
Læs en længere tekst om emnet på: 'Skibelund Efterskole' på Kongeaastien.dk