Nationale, ikke politiske grundlovsmøder

Magnusstenen 1914
Magnusstenen, 1914. Det var vigtigt at være bevidst om den danske historie, og Magnusstenen fortæller om en dansk, historisk sejr.

Partipolitik bandlyst

I Skibelund Krat forenede man fejringen af de grundlovssikrede frihedsrettigheder med kampen for danskheden i Nordslesvig. Møderne blev nationale møder mere end politiske møder.

Det betød ikke, at politik var helt bandlyst, men der var begrænsninger.

Partipolitik var bandlyst i Skibelund Krat; det svækkede det folkelige nationale fællesskab. Til gengæld var der bred enighed om, at det i provisorietiden var tilladt at kritisere regeringen, der under Estrup sidst i 1800-tallet gennemførte provisoriske finanslove imod flertallet i Folketingets ønsker. Det var også tilladt at tale om grundloven af 1866, som begrænsede frihedsrettighederne i 1849-grundloven.

Sproget bandt nationen sammen

I Skibelund Krat var man enige om, at det især var sproget og den fælles historie, som bandt en nation sammen. Vigtigst var sproget. Talte man dansk, så var man dansk, og en del af det danske folkefællesskab.

Det vigtigt tilbagevendende emne i Skibelund Krat var derfor børns ret til at blive undervist på modersmålet. Emnet havde adresse både til den preussiske regering og til de sønderjyder, som kæmpede for denne ret. Mistede den opvoksede sønderjyske ungdom det danske sprog, var de tabt for den danske nation.

Man skulle kende sin historie

Vores fælles historie havde også en vigtig plads i talerne og sangene. Fædrelandets historie var en vigtig del af den danske kultur. Kendte man ikke sin fædrelandshistorie, var det svært at være en del af det danske folkefællesskab. Sønderjyske børn blev frem til 1920 kun undervist i Tysklands historie i skolen. Det var en opgave for hjemmene, foreninger, efterskolerne og Skibelund Krat at oplære dem i fædrelandets, Danmarks, historie.

Fædrelandskærligheden omfattede også den smukke danske natur, som primært blev prist i sangene, sjældent i talerne.  Festpladsens udsmykning, dannebrog og de rød-hvide farver, bidrog til at understrege mødernes nationale tema.

Forfatter: Etnolog Linda Klitmøller