Mødested for sønderjyder og nørrejyder

Festpladsen i Skibelund Krat, 1910.
Festpladsen i Skibelund Krat, 1910.

Baggrunden for Skibelund Krat som mødested

Allerede i begyndelse af 1860’erne var man i Rødding begyndt at afholde folkelige møder med deltagelse af såvel nordslesvigere som nørrejyder (det vil sige folk, der boede nord for Kongeåen). Drivkræfterne bag møderne var pastor Sveistrup og lærerne på Rødding Højskole.

Om sommeren afholdtes møderne udendørs i præstens skov, om vinteren indendørs på højskolen. Grundlovsdag var i 1862 og 1863 blevet fejret med et eftermiddagsmøde i præstens skov efterfulgt af en aftenfest på Rødding Højskole.

Grundloven af 1849 var kun gældende i Kongeriget Danmark og ikke i hertugdømmerne. De mange tilhørere, omkring 1200, lyttede til taler om grundloven og den frihed, som fulgte med grundloven. Talerne fremhævede især det sørgelige i, at denne frihed ikke var blevet udstrakt til også at omfatte hertugdømmet Slesvig, hvor Rødding jo lå.

Møderne fortsætter i Skibelund Krat

Nederlaget 1864 satte en stopper for mødevirksomheden i Rødding. Højskolen blev hjemløs og ledte efter et nyt blivende sted. Valget faldt på Askov, og straks opstod blandt nordslesvigerne tanken om at fortsætte mødevirksomheden nord for Kongeåen. Valget faldt på Skibelund Krat, som havde en ideel placering.

Stedet lå tæt på den nye grænse, så det var muligt for både nordslesvigere og nørrejyder at deltage. Efter 1864 var man meget bevidst om vigtigheden af deltagelse fra såvel Nordslesvig som Nørrejylland.

Fejringen af frihedsrettighederne blev i Skibelund Krat knyttet sammen med kampen for danskheden i Nordslesvig. Vi ved ikke i dag, hvor mange nordslesvigere der deltog, men i samtiden skønnede man, at op mod halvdelen af mødedeltagerne kom fra Nordslesvig.

Derfor var det også mærkbart, da nordslesvigerne blev afskåret for at deltage i møderne under 1. Verdenskrig. Så mærkbart, at man faktisk overvejede ikke at holde grundlovsfesterne. Savnet af de ”lidende brødre og søstre sønden å” var smertelig. Møderne mistede deres væsentligste indhold.

Forfatter: Etnolog Linda Klitmøller