Hvorfor oprette en mindepark?
Udsnit af mindestenene omkring amfiteatret, fotograferet omkring 1910-1913. Mindesten for Ludvig Schrøder, Peder Larsen, Claus Dall og N.J. Termansen.
Mindesmærkers betydning
Nederlaget i krigen 1864 forandrede Danmark på mange måder. Ikke blot blev landet reduceret til en lilleputnation, vi blev også til en nationalstat. Befolkningens bevidsthed om nationalt tilhørsforhold blev styrket. Fædrelandskærligheden voksede.
Præsten Johannes Clausen formidlede i en artikel i avisen Fædrelandet i 1868 tankerne om, at mindesmærker kunne være med til at vække og styrke fædrelandskærligheden. Minderne om nationens store mænd var en død skat, som skulle drages frem fra gemmerne. Det var nødvendigt at hente kraft fra historien til at genskabe et nyt kraftigt folkeliv.
Derfor burde der rejses mindesmærker for fortjentsfulde mænd. Ikke blot i hovedstaden, men rundt i hele landet, hvor de enten var født eller havde virket. Simple bautasten rejst på høje var tilstrækkelige til at genopfriske mindet om deres virke og drage beskueren ind i historisk tænkning.
Det første mindesmærke rejses
Bonde og vækkelsesprædikant Peder Larsen (Skræppenborg) af Dons læste artiklen og blev grebet af tanken. I artiklen nævner Clausen, at der burde rejses en sten for Jacob Christian Lindberg i hans fødeby Ribe.
Peder Larsen greb tanken. Han bestilte straks mindestenen, men byrådet i Ribe ønskede ikke at modtage mindesmærket. Derefter faldt hans tanke på Skibelund Krat som et egnet sted for mindestenen. Ludvig Schrøder og kredsen omkring Skibelund Krat tilsluttede sig tanken, og i november 1869 rejstes mindesmærket for J. Chr. Lindberg på bronzealderhøjen ved festpladsen.
Mindeparken
Skibelundforeningen og kredsen omkring Askov Højskole delte Johannes Clausens tanker. Mindesmærker var med til at styrke fædrelandskærligheden og den historiske bevidsthed. Mindesmærket for J. Chr. Lindberg fik derfor følgeskab af flere.
Ingen sten blev rejst tilfældigt. Der blev tænkt nøje over placeringen. Omkring amfiteatret rejstes mindesmærker for mænd og kvinder, der havde deltaget i kampen for danskheden i Nordslesvig. De fleste havde ført kampen lokalt, mange som talere i Skibelund Krat. Gæster i krattet ville fremover blive mindet om deres betydning i den nationale kamp i Sønderjylland, måske endda mindes taler, som de havde hørt.
Skibelund Efterskole fik i erkendelse af skolens betydning sin egen mindeplads øst for amfiteatret.
De politiske kunstværker Magnusstenen og Modersmålet blev rejst på høje på brinken. Herfra kunne de ses fra Kongeådalen. De sendte vigtige budskaber til indbyggerne i Nordslesvig, hvilket var en torn i øjet på de preussiske myndigheder.
Ingen har bedre end Ludvig Schrøder givet udtryk for mindesmærkernes betydning. Han har i en tale i Skibelund Krat i 1903 betegnet mindesmærkerne i krattet som Blade i Danmarks Mindebog, de fortæller et stort stykke af vor historie.
Forfatter: Etnolog Linda Klitmøller