Grundlovsfesterne 1921-1973

Formanden for Skibelundforeningen, forstander A. Dam Kofoed, byder velkommen til Grundlovsmødet i Skibelund Krat 1966.
Formanden for Skibelundforeningen, forstander A. Dam Kofoed, byder velkommen til Grundlovsmødet i Skibelund Krat 1966.

Genforeningen medførte ændringer. Selvbestemmelsesretten havde talt, Skibelund Krat lå ikke længere i en grænseegn.

Fejringen af de grundlovssikrede frihedsrettigheder blev ikke længere knyttet sammen med ønsket om at få Nordslesvig forenet med Danmark, men møderne var stadig nationale møder. De nationale modsætninger forsvandt ikke med Genforeningen. Der var nu et tysk mindretal i Sønderjylland og et dansk mindre mindretal i Sydslesvig.

Formen på festerne ændrede sig ikke. Festpladsen var stadigt fint pyntet i rød/hvide farver, Dannebrog vajede foran Pavillonen og udsmykkede talerstolen. Dagen startede med et eftermiddagsmøde efterfulgt af en spisepause og fest, men indholdet blev ændret.

Talerne blev færre end før 1920. Normen blev nu to, højst tre talere. Man bestræbte sig på til hvert møde at have en tale fra Kongeriget og en taler fra ”hertugdømmerne” enten fra Sønderjylland eller Sydslesvig. Inden mødet begyndte var der koncert, som regel af musikere fra Vejen. Fællessangen spillede stadig en stor rolle ved festerne.

Fællessangen fik nye toner efter 1920, men grundtemaerne var de samme. Fædrelandssange stod stadig i høj kurs. Yndlingsemnerne var den smukke, helst jyske natur, og modersmålet. Sange, som knyttede an til Slesvigs ulykkelige situation, blev sjældent sunget. N.F.S. Grundtvig var stadig den mest sungne forfatter, men nye forfattere som Jeppe Aakjær, Johannes V. Jensen og Thøger Larsen kom til.

De største ændringer skete i forbindelse med aftenfesterne, som gradvis fik stadig større betydning. Efter 2. Verdenskrig blev aftenfesten vigtigere end eftermiddagsmødet, og mange valgte kun at deltage i aftenfesterne. Folkedansopvisning, gymnastikopvisning og sanglege blev faste indslag ved grundlovsfesterne.

I 1942 opførte man for første gang teater i forbindelse med grundlovsfesten, Valget var faldet på Holger Drachmanns stykke ”Der var engang”, opført af lokale kræfter. Det blev langt fra sidste gang, at en teaterforestilling var en del af aftenfesten. Dagen afsluttedes stadig med en dans og fyrværkeri, efter 1954 med bål.

Forfatter: Etnolog Linda Klitmøller.