Grundlovsfesterne 1866-1919

Grundlovsmøde omkring 1910
Mødedeltagerne ved et Grundlovsmøde i Skibelund Krat omkring 1910.

Med Grundlovsfesten 1865 i Skibelund Krat var en tradition skabt. Fejringen af de grundlovssikrede frihedsrettigheder blev knyttet sammen med ønsket om at få Nordslesvig forenet med Danmark. Talerne havde et nationalpolitisk sigte. Partipolitik var bandlyst, man talte for nationen, folkefælleskabet og det danske mindretal i Nordslesvig.

Festerne fulgte et fast mønster. Man startede midt på eftermiddagen, som regel kl. 14. Festpladsen var fint pyntet, de rød/hvide farver var fremherskende. Over festpladsen vejede Dannebrog – ikke kun et, men flere. Talerstolen var smykket med Dannebrog. Med tiden, da brugen af Dannebrog og rød/hvide farver blev forbudt i Nordslesvig, fik udsmykningen en særlig betydning for de dansksindede nordslesvigere.

Talerne var i de første mange år lokale, og der kunne være mange, op til syv. Et vigtigt tema var ønsket om en forening med Nordslesvig, midlet var kulturkamp. Talerne var båret af ønsket om at bevare og helst styrke danskheden i Nordslesvig. Det vigtigste våben var modersmålet. Mistede de dansksindede nordslesvigere det danske sprog, var kampen tabt. Det endelige mål med kulturkampen var, at nordslesvigerne engang kunne stemme landsdelen hjem til Danmark gennem selvbestemmelsesretten (§ 5 i Pragfreden, 1866). Børns ret til at blive undervist på modersmålet blev efter midten af 1870’erne det vigtigste tema i talerne.

Fællessang

Mellem talerne var der fællessang. Hvert år blev der trykt sanghefter. Det sørgede højskolelærer Heinrich Nutzhorn for. Det var som regel talerne, som valgte sangene. Sangene skulle gerne afspejle talernes tema. Fædrelandssange og sange, der knyttede an til Nordslesvigs ulykkelige situation, havde høj prioritet. Fædrelandssangene hyldede ofte den danske natur. Yndlingsforfatteren over alle andre var N. F. S. Grundtvig, men også sange af Chr. Hostrup, Carl Ploug og Chr. Richardt var populære.

For de deltagende sønderjyder havde fællessangen en ganske særlig betydning. Gennem sangen blev de en del af den danske nation. Efter århundredeskiftet, hvor det blev forbudt at synge en række danske fædrelandssange i Nordslesvig, voksede fællessangens betydning for sønderjyderne.

Efter talerne var der spisepause, og dagen sluttedes med en dans og et fyrværkeri.

Deltagerantallet svingede fra år til år, men lå mellem 2.000 og 4.000 personer. Man skønnede, at omkring halvdelen krydsede landegrænsen og kom fra Nordslesvig.

Forfatter: Etnolog Linda Klitmøller.