Grundlovsfesten 1920

Grundlovsmøde omkring 1910
Grundlovsmøde omkring 1910.

Grundlovsfesten 1920 indvarslede overgangen til en ny tid. Selvbestemmelsesretten var trådt i funktion, Nordslesvigs forening med Danmark stod for døren. Det var så absolut en festdag.

En 20-årig ung pige fra Ballum i Nordslesvig, elev på Askov Højskole, var med til festen. Det var hendes første grundlovsfest overhovedet. Hun skildrer i en stil festen således:

Endeligt oprandt 5. juni. Grundlovsdagen, en dag vi havde glædet os til i mange dage. Om middagen brød solen frem, og hele eftermiddagen skinnede den fra en skyfri himmel. Vi, sønderjyder, kunne især glæde os til at være med til den store, danske fest. Dette er den første Grundlovsfest jeg har overværet, og det var et herligt syn at se så mange danske mænd og kvinder forsamlede. Ordet lød frit, der var ingen gendarmer med pikkelhuer for at kontrollere, hvad der blev sagt. Sangen kunne lyde frit og frejdigt i den solfyldte dag, Dannebrogene vajede stolt, næsten ved alle gårde, ligesom nu hjemme i vort Sønderjylland, ved hvert eneste danske hjem, står en flagstang og flaget ligger parat til at hejses. Kun venter vi på, at dagen endelig må oprinde.

Talerstolen i Skibelund var smukt pyntet med det lysegrønne gran og Dannebrog. Musikorkestret spillede folk sammen til fest, og kl. 3 skulle mødet begynde. Da ministrene Appel og Kl. Berntsen trådte frem på talerstolen, udbragtes et leve for dem. Så sang man sangen ”Så længe Danmark har en bøg i skoven”. Minister Appel indledte mødet og bød alle velkommen fra nord som fra syd, han ville ikke gerne sige nord og syd for grænsen, slettet er nu den linie, som før adskilte os fra være brødre dernede. Han mindede om, at Grundloven var blevet vedtaget medens kampen rasede i 1849, så kom 1864 da Slesvig blev røvet fra Danmark og nu endelig efter 56 års forløb atter kunne forenes med moderlandet. Dette var heller ikke uden kamp og strid og sorg, at Slesvig blev delt efter afstemningslisten, især volder det sorg, at Flensborg skal forblive under tyskernes kløer.

Ministeren sluttede velkomsttalen ved at udbringe et leve for den danske Grundlov, og så sang man den smukke sang ”Ring ud, klare klokker, mod himlens klare hær. Derefter talte højskoleforstander Erik Appel fra Rødding. Han betragtede det, som en hyldest for den gamle skole sønden å, at han var blevet bedt om at tale ved Grundlovsfesten. Rødding Højskole blev nu igen oprettet som dansk skole i Sønderjylland, efter at den var blevet forvist af tyskerne i 1864, og at det jo var et tegn på, at danskheden havde bevaret sin trofasthed gennem de mange år.

[...]

Efter at Erik Appel havde talt, lød sangen ”Hvad synger du om”. Så trådte Kl. Berntsen frem, og han udtalte sin glæde over, at krigen var slut, og at Vestmagterne havde sejret over Centralmagterne. Det var dem, der havde tænkt på, at gøre gammel uret god igen, og han håbede, at Valdemarsdagen skulle blive en ny mindedag i Danmarks historie – men igen er vi blevet skuffede, forhåbentlig varer det ikke alt for længe, før vi kan fejre den største fest, som vi oplever i vort liv. Da kunne Sønderjylland også møde med deres repræsentant i Rigsdagen. ”Vi venstremænd” sagde Kl. Berntsen, ”kæmper med det lille våben, stemmesedlen, for at flertallet kan ske fyldest”. Til sidst udbragte han et leve for Danmark. derefter udtalte minister Appel sin tak til Kl. Berntsen, såvel som til Erik Appel for alt godt, som var blevet os forkyndt i dag. Han mindede også om, at det var 55 år siden, at det første møde var blevet holdt i Skibelund.

Det blev en dejlig eftermiddag, og jeg vil aldrig glemme denne dag. Der var mødt mange sønderjyder for at fejre denne dag sammen med det folk, som snart skal være vort folk.

Forfatter: Etnolog Linda Klitmøller.