Grundlovsfesten 1865

Udsigt fra Skibelund Pavillonens terrasse i 1960'erne
Udsigten fra Skibelund Pavillonens terrasse til Kongeåen og Sønderjylland i 1960'erne. Skibelund Pavillonen blev bygget på plænen, som blev anvendt til de første grundlovsmøder.

Festen kom til at stå i danskhedens og solidaritetens tegn. Man ønskede med festen at vise nordslesvigerne, at de ikke var glemt.

Festpladsen var fint pyntet på dagen. Over indgangsporten stod følgende verselinjer fra N. F. S. Grundtvigs digt ”Habor kom fra Norges Fjelde”:
Aldrig briste, skønt de brage
Rosenbaand fra Ungdomsdage

Festens temaer var dermed slået an. Rosenbåndene var modersmålet og de fælles minder - det danske sprog og den danske historie. Det bandt de godt 2.000 mennesker, som kom til festen sammen. En stor del, op imod halvdelen kom fra Nordslesvig. Citatet var en klar solidaritetserklæring til dem. De var en del af den danske nation. De ville aldrig blive glemt.

Indgangslinjerne dannede grundlaget for Ludvig Schrøders velkomsttale og tonen holdt sig, da Heinrich Nutzhorn efterfølgende tog ordet og talte ud fra følgende verselinjer fra N. F. S. Grundtvigs hyldestdigt til modersmålet ”Moders navn er en himmelsk lyd”:
Modersmaal er det Rosenbaand,
som store og smaa omslynger.

De efterfølgende fire talere, hvoraf to var fra landsbyen Langetved i Skrave Sogne, fulgte den anslåede tone og talte for danskheden og nordslesvigerne.

Heinrich Nutzhorn stod for fællessangene. De afspejlede festens temaer. Man sang Danmark, deiligst Vang og Vænge i digteren Chr. Hostrups version. Den blev sunget for Grundloven.

Fædreneland! Ved den bølgende Stand af N.F. S. Grundtvig blev sunget for Danmark og derefter fulgte for Slesvig Du skønne Land! Et Led af Danmarks Rige og Nu raser Spliden i vor Leir for modersmålet.

Festen blev afsluttet med fællesspisning for deltagerne.

Forfatter: Etnolog Linda Klitmøller.