Folkefællesskabet blev styrket i Skibelund Krat

Symbolladet postkort fra Skibelund Krat 1910 med Modersmålet og to kvinder, der spejder mod syd ned mod Sønderjylland - den ene klædt i rødt og hvidt.

Grundlovsmøderne samlede mange mennesker

Der blev holdt andre folkelige møder end grundlovsmøder i Skibelund Krat, men grundlovsfesterne var de vigtigste og havde det største deltagertal. Vi ved i dag ikke præcist, hvor mange der kom der til grundlovsmøderne, men i samtiden skønnede man op mod 4.000.

Grundlovsfesterne fulgte et fast skema, eftermiddagsmøde med taler og fællessang efterfulgt af en aftenfest. Emnerne og talerne var de samme år efter år. Man gik til møde i Skibelund Krat for at blive bekræftet i sin overbevisning, ikke udfordret. Man skulle føle sig som en del af det danske folkefællesskab, bestyrkes i sin kærlighed til fædrelandet.

Sang styrkede sammenhold og fællesskab

Møderne i Skibelund Krat havde en særlig betydning for nordslesvigerne. Talerne støttede dem i deres kamp for danskheden og bekræftede deres opfattelse af at være en del af det danske folkefællesskab. Fællessangen fik en ganske særlig betydning. Ved i fællesskab at synge de danske fædrelandssange blev fædrelandskærligheden styrket. Man mente faktisk, at danskheden kunne synges ind i folk.

Efter århundredeskiftet, hvor det var blevet forbudt at synge en række danske fædrelandssange i Nordslesvig, voksede fællessangens betydning for sønderjyderne. Den vakte sammen med synet af den dannebrogsbeklædte talerstol og de vajende flag over festpladsen en længsel i folk. En længsel efter en tid, hvor de legalt og uden restriktioner kunne være fuldt gyldige medlemmer af det danske folkefællesskab.

Møderne i Skibelund Krat styrkede dem i deres daglige kamp for danskheden. Sognene syd for Skibelund Krat kaldtes ikke uden grund for ”det ideelle hjørne”. Her stod danskheden stærkest i Nordslesvig.

Forfatter: Etnolog Linda Klitmøller