Den nationale kamp 1864-1920

Grænsen ved Frihedsbroen før 1914
Grænsen ved Frihedsbroen før 1914. Foto: Skrave Hjemstavnsforening.

Overalt i Europa blussede nationalfølelsen op i første halvdel af 1800-tallet inspireret af den tyske filosof J.G. Herder, som mente, at det ikke var fyrstedynastier, men sprog, kultur og fælles levevis, som bandt befolkninger sammen. Disse fænomener var udtryk for en dybereliggende ”folkesjæl”, som ethvert folk havde fået af Gud. Hver nation havde ret til at udgøre sin egen stat, og det var folkets ret selv at styre deres anliggende.

Også i den danske helstat blussede de nationale følelser op og gav anledning til såvel den første (1848-1850) som den anden slesvigske krig (1864). Den sidste medførte tabet af hertugdømmerne Slesvig-Holsten, som i 1866 blev indlemmet i Kongeriget Preussen.

Befolkningen i Holsten følte sig tilhørende den tyske nation, mens befolkningen i Slesvig var mere splittet nationalt. De dansksindede nordslesvigere følte sig som en del af den danske nation. De udgjorde nu et nationalt mindretal i det preussiske kongerige.

Kampen for danskheden

Frem til anden halvdel af 1870’erne var den preussiske politik at forsøge at integrere de dansksindede nordslesvigere som loyale statsborgere. Selve den danske nationalitet blev ikke bekæmpet. En holdning, som ikke blev fastholdt i længden. Sproget var den vigtigste indikator på nationalitet. Talte man dansk, var man dansk, så undertrykkelse af det af det danske mindretal satte først ind på det sproglige område. I løbet af godt et tiår, 1876-1888, ændredes administrationssproget og undervisningssproget til tysk.

Tryk avler modtryk. En national mobilisering blev indledt. Modtrækket var en gennemgribende organisering af det danske mindretal. Målet var at fastholde og styrke danskheden i Nordslesvig. De tyske myndigheder søgte med alle midler at blokere for den danske organisering.

Skibelund Krat var lige fra det første grundlovsmøde en vigtig brik i mindretallets nationale kamp. Sønderjyder kom til møder i krattet for at blive støttet og bekræftet i deres nationale tilhørsforhold. De kom for at føle sig som en del af det danske folkefællesskab. Et vigtigt tema på møderne var retten til at blive undervist på modersmålet, i mindretallets tilfælde på dansk.

Forfatter: Etnolog Linda Klitmøller.

Læs en længere tekst om den nationale kamp på Kongeåstiens hjemmeside