Skip til hoved indholdet

Formidling om Skibelund Krat

Der er lavet formidling om Skibelund Krat i form af lydfortællinger, indhold på VisitVejen Appen, folder, skilte og denne hjemmeside.

Lydfortællinger

Gennem fem lydfortællinger får du et indblik i essensen af Skibelund Krat. Du kan høre om Krattets historie, om sønderjyderne efter 1864, om de politiske budskaber, som Krattets kunst rummer, om høj- og efterskolebevægelserne og om Genforeningen.

Du kan høre lydfortællingerne her på hjemmesiden eller i VisitVejen Appen.

Gå til lydvandringen

VisitVejen Appen

I VisitVejen Appen ligger der i den overordnede menu punktet 'Skibelund Krat'. Herunder ligger:

  • Lydfortællinger, der hver er bundet op på en af stenene - find dem på et zoombart kort over Krattet
  • Interaktivt stikort, så du kan se mulighederne for diverse gåture i Krattet
  • Beskrivelser af alle stenene i Skibelund Krat
  • Cykelruter i Kongeådalen, hvor Skibelund Krat ligger.

Du henter VisitVejen Appen gratis i App Store eller Google Play. Hvis du allerede har den, skal du sørge for, at appen løbende opdateres, eller afinstallere og hente den igen - så får du alle de nyeste ændringer med. Husk at tillade mobilens brug af geolokation - ellers viser den ikke, hvor på ruten du er.

Læs mere om wifi og brug af VisitVejen Appen

Folder

I den 36 sider lange folder kan du blive klogere på stedets historie og de mange mindesten og kunstværker i Krattet.

Du finder folderen gratis ved blandt andet skiltene nord i Krattet, på Hotel Skibelund Krat samt Vejen Kunstmuseum.

Du kan få folderen tilsendt ved at kontakte UdviklingVejen på 73 84 85 00 - det koster 50 kr., som dækker porto, kuvert og håndtering. Når du kontakter UdviklingVejen, får du at vide, hvordan du betaler, og de sender folderen, når de har fået betalingen.

Skiltning

Ved den nordlige indgang til Skibelund Krat er der sat skilte og folderkasser op. På skiltene kan du læse om historien, stenene, naturen og finde praktiske informationer - og selvfølgelig tage den lækre papirfolder.

... og denne hjemmeside

Her på siden finder praktiske oplysninger om stedet, foruden formidling om stedets historie og mindepark.

 

Billede: Få Skibelund Krats historie ind under huden gennem lydvandringen. Foto: Storycatcher

Charlotte Thomsen

Skole, Kultur & Fritid

Ring til os

Bemærk

Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.

Denne side er printet den 27-07-2024 06.29

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen

Telefon: +45 79 96 50 00

Projektet med renovering og udvikling af Skibelund Krat er støttet af A.P. Møller Fonden.

 

 

Se tilgængelighedserklæring for denne hjemmeside

Ros og ris til hjemmesiden