Skibelund Krats historie

Hør Jørgen Kloppenborg Skrumsager fortælle om Skibelund Krats historie (9 minutter)

Skibelund Krats historie - læs teksten fra lydfortællingen

Velkommen til Skibelund Krat! Du skal nu med på en lille gåtur forbi 22 mindesten og kunstværker, som hver især gemmer på sin del af stedets samlede historie. En historie, som har haft betydning for det Danmark, som vi kender i dag. Fra 1865-1920 - i tiden hvor Nordslesvig (det som vi i dag kalder for Sønderjylland) var underlagt Preussen - var Skibelund Krat Danmarks allervigtigste mødested for dansksindede nord og syd for grænsen. Hvert år på Grundlovsdag mødtes flere tusinde mennesker her for at dyrke en kulturkamp, som medvirkede til at holde danskheden syd for grænsen i live. Og det var en afgørende faktor, hvis man ønskede at vinde det tabte land tilbage. Jørgen Kloppenborg Skrumsager, som er tidligere formand for Skibelundforeningen og efterkommer af H.D. Kloppenborg fortæller:

“Skibelund Krat er kommet op at stå som mødested på grund af tre historiske begivenheder, som der er fundet sted i Danmark. For det første, så er der Grundloven, som vi får i 1849. Det gjorde, at man begyndte at holde grundlovsmøder rundt i landet. Det andet er højskole- og efterskolebevægelsens fremgang, og det tredje er kampen omkring det dansksindede og tysksindede”.

Undervisningsminister og højskoleforstander for Askov Højskole Jacob Appel beskrev ved Grundlovsfesten i 1914 intentionen bag Skibelund Krat på følgende måde:
Da man efter Nederlaget i 1864 samledes til den første Grundlovsfest i Skibelund, var det for at give folk fra begge sider af Kongeåen lejlighed til at samles. Til at samles til styrkelse af den folkelige fællesfølelse, trods det Skel, der var sat ved den ny statsgrænse. Og man ville også slå lyd for frihedens bevarelse. Fordi man indså, at det ikke er heldigt, at der kastes skygge over et lag af vort folk.  

Grundlovsmøderne

Jørgen fortsætter:
“Der var typisk tre talere. En folketingsmand, som havde en hilsen fra det danske folketing, og som gjorde opmærksom på emner, man kunne diskutere og udveksle synspunkter på. Så var der også altid en taler fra Askov Højskole, som jo stod for arrangementet, samt en person fra Nord- eller Sydslesvig, som kunne udtrykke sin frustration over den måde preusserne undertrykte de dansksindede på. Arrangementerne var meget populære. De gange der har været allerflest her har der været over 10.000 mennesker”.

Skibelund Krat blev altså hurtigt et kendt nationalt mødested, hvor dansksindede fra begge sider af grænsen mødtes omkring Grundloven, omkring aktuelle politisk spørgsmål og ikke mindst omkring det at være dansk. Aviserne skrev flittigt om den store opbakning, der var omkring stedet. I Kolding Folkeblad kunne man d. 5. juni 1906 læse:

I Skibelund var der mødt cirka 5.000 mennesker. Der solgtes 4,400 billetter. Der var stor trængsel på festpladsen. Nogle reddede sig ud af den, ved at sætte sig op i trætoppene. Talerstolen i Skibelund var pyntet med danske og norske flag, og i omegnen vajede flag fra næsten hvert hus. I landskabet mod syd sås dannebrogsflag så langt ned som dertil, hvor Kongeåen sætter skel mellem nørre- og sønderjyder.

Den første mindesten

Lige siden 1865 til i dag, har Skibelund Krat lagt scene til mange sociale og politiske arrangementer. Det er blandt andet mindestenene, som gør stedet her interessant, og som minder os om vores forfædres store bedrift. Traditionen omkring mindestenene opstod, da bonden Peder Skræppenborg Larsen af Dons ville sætte en mindesten af teologen J. C. Lindberg op i Ribe. Da det blev afvist af byrådet, måtte han finde et andet sted at sætte den op. Og det blev altså her i Skibelund Krat.

Efter indvielsen af J. C. Lindbergs sten i 1869 fulgte, som du kan se, yderligere 21 sten, og Skibelund Krat forvandlede sig til den monumentpark, som den er i dag. Hvis du er interesseret i at vide noget om de enkelte sten, kan du læse om dem i VisitVejen Appen samt i folderen, som du finder inde på hotellet eller ved skiltene nord og syd i Krattet.

Nu vil jeg invitere dig hen til mindestenen over én af de mest fremtrædende personer her - nemlig højskoleforstanderen for Askov Højskole, Ludvig Schrøder. Der kan du læse om højskole og efterskolebevægelsens betydning for de dansksindede nordslesvigere.

Spørgsmål: Imens du går derhen kan du tænke over hvad det betyder for dig at være dansker? Hvad holder du af ved den danske kultur? Og er der noget i det danske samfund som du gerne ville ændre i dag?