Konsekvenserne for sønderjyderne

Hør historiker Jørgen Larsen fortælle om risikoen ved at tage til Skibelund Krat (9 minutter)

Konsekvenserne for sønderjyderne - læs teksten fra lydfortællingen

Du står nu foran politiker H A. Krügers sten. Hans Andreasen Krüger var de dansksindede nordslesvigeres repræsentant i den tyske rigsdag, og som du kan se på hans mindesten kom han her med det standhaftige opråb:
Vi ere danske og vi vil vedblive at være danske!

Den urokkelige fædrelandskærlighed, som opråbet her vidner om, fik hvert år flere dansksindede sønderjyder til at stille op til Grundlovsmøderne i Skibelund Krat. Altså dem som vovede pelsen. For imellem 1865-1920, var det bestemt ikke risikofrit at dyrke det danske sindelag, når man boede syd for Kongeåen.

Agenter til Grundlovsmøder

Om det fortæller historikeren Jørgen Larsen, som har skrevet en bog om preussernes forfølgelse af dansksindede:

“Jeg har i arkivet for amtsforstanderen fundet en rapport udarbejdet af en gendarm, som har besøgt et møde i Skibelund. Så der har sådan set været en hemmelig agent i Skibelund, for at preusserne kunne følge med i, hvad der foregik her. Og det som han har noteret er naturligvis det, som preusserne anså for at være en trussel. Det ene handler om salg af nogle billeder, og det andet handler om de sange som her blev sunget. Sangene var kampmidler. Når man sang nogle bestemte sange, blev de fortolket på en bestemt måde og kunne derved blive en del af den nationale identitet."

"Den ene af de sange som var forbudt, var en sang som vi også kender i dag. Den hedder “Det haver så nyligen regnet”. Det er sådan set en stilfærdig sang, men hvis man lytter efter, så er det også en voldsom kampsang, der skal indgyde sejhed og mod. Det andet som gendarmen gør noget ud af er salg af billeder. De har kunnet opfattes som propagandamateriale, som sønderjyderne kunne tage med hjem og hænge op på væggen. Det første er et billede af den slesvigske politiker Krügers monument, det andet var et billede af Skibelund Efterskole, hvor sønderjyderne kunne sende deres børn hen for at få opdateret deres danskkundskaber og deres viden om dansk kultur. Og det tredje var et billede af Magnusstenen”.

Ekstra grænsebevogtning

Det var lidt om nogle af de ting som gendarmen indberettede. Men hvilke konsekvenser fik det så for de sønderjyderne? Om det fortæller Jørgen:

“Til daglig har der været lidt grænsebevogtning, med det var ikke svært for sønderjyderne at komme over. Det var dog anderledes, når der var Grundlovsmøder i Skibelund Krat. Så blev der stillet gendarmer med intimiderende pikkelhuer, sabler og pistoler op, som skulle virke afskrækkende, så man ikke turde nærme sig grænsen”.

Situation blev beskrevet i avisen Dannevirke d. 8. juni i 1898 på følgende måde:
I går på grundlovsdagen var der politivagt ved tre veje, der fører over grænsen i nærheden af Skibelund Krat. Og da der var mange festdeltagere fra søndenå, og alle navne bleve opskrevne, er der rimeligvis kommen en antagelig række navne i hovedbogen. Det er første gang ved festerne i Skibelund Krat, at der har været politivagt ved grænsen.  

Risikerede udvisning

Jørgen fortsætter:
“Hvis landrådet i Preussen kunne se, at der var nogen som ikke var danske statsborgere, der havde deltaget i møderne i Skibelund Krat, så kunne deres danske tjenestefolk blive udvist, selvom de ikke havde gjort noget som helst. Ved at udvise tjenestefolk kunne en dansk landmand ikke drive sin gård. Han ville gå fallit, og så kunne en tysker overtage gården i hans sted. Trusler om udvisning kunne også bruges som pression. Altså, hvis han meldte sig ud af alle danske foreninger kunne han måske godt få lov til at beholde sine tjenestefolk og sin gård, og det kunne være svært at sige nej til”.

Ja, det har bestemt ikke været nemt at være dansksindet under det preussiske styre. Men på trods af det, så dyrkede mange nordslesvigere nu alligevel danskheden på den ene eller den anden måde. Om det var ved at møde op til Grundlovsmøderne i Skibelund Krat, ved at sende sine børn på efterskole eller højskole i Danmark, ved at plante en rødbøg i haven eller at gemme et dannebrogsflag eller postkort af et dansk nationalmonument i skuffedariet. Det sidste skal vi læse mere om i den næste fortælling. Den starter henne ved Modersmålet, som forestiller en kongebrud i midten af to mandlige skikkelser.

Spørgsmål: Imens du går derhen kan du tænke over, hvordan du oplever friheden i dit eget liv. Har du frihed nok til at dyrke den du er eller gerne vil være? Og giver du andre frihed til at være sig selv?