Højskole- og efterskolebevægelsens betydning

Hør Mads Rykind-Eriksen fortælle om højskole- og efterskolebevægelsens  betydning (12 minutter)

Højskole- og efterskolebevægelsens betydning - læs teksten fra lydfortællingen

Du står nu inde i en ring af mindesten. Med amfiteateret i midten er det måske oplagt at placere dem sådan her. Men ringen har også et budskab. For Skibelund Krat er et symbol på stærke fællesskaber.

Grundlovsmøderne og dyrkelsen af den fælles nationalitet er blot én af de ting, som bandt personerne her sammen. Højskole- og efterskolebevægelsens fremme i Danmark, og dannelsen af den jævne befolkning var så stor en hjertesag for dem, at Skibelund Krat af er blevet kaldt et Grundtvigiansk Nationalmonument af kulturhistorikeren Inge Adriansen. Og det er den historie du med Ludvig Schrøder som foregangsmand nu skal læse. Det er en historie, som ikke mindst også handler om, hvordan vi i Danmark forsøgte at drage omsorg for vores brødre på den anden side af grænsen.

Skibelund Krat var i allerhøjeste grad drevet af grundtvigianere. Det vil sige, at de ligesom Grundtvig ønskede, at den jævne befolkning skulle blive engagerede og ansvarlige samfundsborgere. De var nationalt orienterede og dyrkede blandt andet bevidstgørelsen af den danske kultur igennem dyrkelsen af den danske historie.

Ludvig Schrøder

Ludvig Schrøder, hvis sten du står foran lige nu, var særligt inspireret af Grundtvigs afhandling over Nordens Mytologi, hvilket han underviste i det meste af sit liv. Efter nogle år som ungdomslærer i København, blev han i 1862 tilbudt forstanderstillingen på Rødding Højskole. Og sådan begyndte det eventyr, som senere skulle udmønte sig i Ludvig Schrøders lange liv ved Askov Højskole og Skibelund Krat. Højskoleforstander for Rødding Højskole, Mads Rykind Eriksen fortæller:

“Ludvig Schrøder var en ung mand på bare 27 år, der kom med sin kone Charlotte til Rødding Højskole i 1862 som ny forstander. Han nåede dog kun at være der i to år, inden krigen i 1864 brød ud, som Danmark tabte med et kæmpe brag. Det blev så Ludvig Schrøders skæbne, at der kom en tysk officer til skolen og sagde, at de ikke kunne få lov til at drive en dansk højskole i det nye Preussen. Det var ikke tilladt at undervise bønderkarle, men han kunne godt få lov til at undervise unge kvinder. Det var Ludvig Schrøder ikke interesseret i, så derfor tog han sammen med Charlotte og et par lærere en trækvogn. De læssede skolens bibliotek op på den, og vandrede 15 kilometer nordpå, indtil de nåede Askov hvor de fortsatte skolen frem til 1878, hvorefter det fik det navn Askov Højskole bærer i dag".

"Med Ludvig Schrøder og Charlotte ved roret blev Askov Højskole den mest fremtrædende højskole i Danmark. Og hvorfor det? Jo, fordi her kondenserede hele landbrugsdanmarks tænkning sig. Den tænkning, som havde været bærende for landet i årtusinder, og som i det andet halvdel af 1800-tallet udmøntede sig i det folkelige Danmark med foreningsdanmark, med andelsdanmark, med gymnastik- og og skytteforeningsdanmark og med venstredanmark, og alt det som bliver en drivende kraft i udviklingen af det moderne Danmark. Det skete, med udgangspunkt i Askov Højskole”.

Det vigtige fællesskab

Det er måske ved at gå op for dig, hvor stor en rolle det fællesskab, som hyldes her egentlig har spillet for det Danmark, som du selv lever i i dag? Hvis det ikke havde været for dem og resten af højskole- og efterskolebevægelsen, så havde der måske ikke været de samme frie uddannelsesmuligheder i dag. Og hvis du kommer fra Sønderjylland, så ville du måske slet ikke kunne kalde dig selv for dansker. I sin tale til grundlovsmødet i 1920 sagde Forsvarsminister Berntsen:

Folket rejste sig, og dette skyldes højskolebevægelsen, Kolds Skole og mænd som Tietgen og Dalgas.

Mads Rykind Eriksen forklarer hvorfor:

“Fra 1864-1920 var det vigtigste udenrigspolitiske spørgsmål overhovedet Slesvigs genforening, og højskolerne var førere af dette genforeningshåb. I 1872 var der over 50 højskoler spredt over hele Danmark. De blev til nationale fæstninger, hvor man dyrkede tanken om, at hvis genforeningen skulle lade sig gøre på et eller andets tidspunkt ude i fremtiden, så skulle danskerne kende til deres historie. På den tyske side af grænsen fortsatte man på samme måde skoler for piger. Her fik de en masse nationalt tankegods, som de tog med hjem på de dansksindede gårde. Således blev det danske sindelag holdt ved lige, og det var i høj grad medvirkende til at det blev muligt at stemme Nordslesvig tilbage til Danmark”.

Du kan i folderen læse lidt om de enkelte sten, og her vil du hurtigt finde ud af, at der både mindes repræsentanter fra Askov Højskole, Rødding Højskole og Skibelund Efterskole.

Nu vil jeg bede dig om at tage et stort skridt til venstre og kigge på én af Ludvig Schrøders nærmeste venner, nemlig Heinrich Nutzhorn. Heinrich Nutzhorn regnes for at være én af skaberne af højskolesangbogen, og det er netop den danske sangskat som vi vil tage et kig på i den næste fortælling.

Spørgsmål: Inden du læser den, så kan du spørge dig selv, hvor du finder dine stærkeste fællesskaber i dit liv?