Thor Lange

Mindesten for Thor Lange

Som ung rejste forfatteren, digteren og diplomaten Thor Lange (1851-1915) til Rusland for at undervise i sprog. På rejse i landet traf han sin kommende hustru, adelsdamen Natalia de Protopopoff, der arvede jordbesiddelser i Ukraine på størrelse med Fyn.

I sine oversættelser og gendigtninger var Thor Lange en afgørende formidler af russisk litteratur i Danmark og en vigtig faktor i de dansk-russiske kulturudvekslinger.

Under besøg i Ukraine udtænkte historikeren Camillus Nyrop (1843-1918) og Thor Lange et projekt for opstilling af mindesten rundt om i Danmark. De blev finansieret med afkastet af Thor Langes danske forfatterskab.

Mindesmærkerne er sat på personligt udvalgte steder af betydning for Danmarks historie. Indledningsvis blev der sat kors til minde om de voldsomme begivenheder ved Finderup og Grathe Hede.

Langes kontroversielle Magnussten

Hovedværket i projektet blev 1898-opstillingen af Magnusstenen i Skibelund Krat. Syd for Kongeåen blev den set som en politisk provokation, og den kom til at koste diplomaten Thor Lange en politisk næse. Han døde i 1915 – fem år inden grænsepælen blev flyttet. Hans tekst på Magnusstenens bagside mindedes man i 1920 i en omskrivning over den gamle grænseovergang: "Nordens grænsepæl rykkes atter frem mod Syd".

Magnusstenens bagsidetekst spillede K.G. Brøndsted også på, da han forfattede versene på denne mindesten, som blev opstillet ti år efter Thor Langes død: ”Frem blev ført vor Grænsepæl, gode Skjald! I Sten du fast varslet skrev, før Hjertet brast. Glæde Gud din danske Sjæl.”

Mindestenen fik plads på den nordlige side af hovedstien bag Magnusstenen på vej fra festpladsen til Genforeningsstenen. Den blev af Dansk Forfatterforening bestilt hos billedhugger Niels Hansen Jacobsen, der efter fotografier udførte et reliefportræt, der blev støbt i bronze og indfældet i en nøje udvalgt sten. På tværs af den går en bred åre, der symbolsk kan minde om Kongeåen som
den gamle grænse.

Mindestenen blev indviet den 22. november 1925.

Forfatter: Teresa Nielsen, museumsleder, Vejen Kunstmuseum