Magnusstenen

Den i Ukraine bosatte danske forfatter, Thor Lange, ønskede at sætte en mindesten på Lyrskov Hede for Magnus den Gode, der i 1043 slog venderne dér.

Lyrskov Hede lå og ligger fortsat et godt stykke syd for den danske grænse. Myndighederne syd for Kongeåen sagde nej.

Thor Lange indledte i stedet jagten på et passende opstillingssted på nordsiden af Kongeåen. Der kom forslag om Tirslund Plantage eller Åtte Bjerge – begge relativt øde lokaliteter i sammenligning med den kandidat, som forstander Ludvig Schrøder bragte på bane: Valget faldt på Skibelund Krat, hvor der var tusindvis af gæster til de store folkemøder.

Politisk kunst

Bestillingen gik til en af højskolens yndede kunstnere, Niels Skovgaard (1858-1938). Han foreslog at bruge en natursten til monumentet og udføre en reliefudsmykning i slægt med kunsten fra tiden omkring år 1043.

En passende marksten blev fundet, og museet på Koldinghus gav på vegne af Nationalmuseet dispensation, så man kunne slæbe afsted med en gravoverlægger fra Drostrup Hede til Skibelund Krat.

Syd for grænsen følte man sig krænket over den bagsidetekst, som Thor Lange havde komponeret: ”Magnus tvende Rigers Pryd, unde Gud din Kongesjæl, at se Nordens Grænsepæl atter rykket frem mod Syd.”

Indirekte manede den til flytning af den danske grænse. De mente ikke, at Lange som dansk diplomat i Rusland kunne tillade sig at opstille den slags budskaber. Den danske udenrigsminister fik til opgave at give Thor Lange en politisk næse.

Magnusstenen er politisk kunst og blev dengang et markant politisk symbol. Den kunne købes som gipsstatuette, fotografi eller på postkort.

Over broen ved Skodborghus stod der ved Genforeningen i 1920 en tekst, der var en omskrivning af ordlyden på bagsiden af Magnusstenen: "Nordens grænsepæl rykkes atter frem mod Syd".

Monumentet blev indviet den 28. september 1898.

Forfatter: Teresa Nielsen, museumsleder, Vejen Kunstmuseum