Genforeningsstenen

Genforeningsstenen

Det historiske anlæg i Skibelund Krat fik i 1920 en monumental slutsten ved indvielse af Genforeningsstenen.

Målet var nået, da Sønderjylland stemte sig hjem til Danmark. Symbolsk rundes der mod øst af med opstilling på en kæmpehøj – som monumentparken i vest indledtes med, at Lindbergstenen blev sat på en bronzealderhøj.

Inden sin død i 1920 nåede den legendariske lokale erhvervsmand, nationalbankdirektør Johannes Lauridsen, at bestille Genforeningsstenen hos billedhugger Niels Hansen Jacobsen.

Genforeningsstenens symbolik 

I stenen, der er hentet i Læborg nord for Vejen, ligger også en stærk symbolik: Ud over Genforeningsstenen blev en anden del sat som mindesten over de af Rødding Frimenigheds unge mænd, der ikke vendte hjem efter tjeneste under 1. verdenskrig. Den sidste del er sat som gravsten for H.F. Feilberg ved Askov Kirke.

Fællesnævneren er det sønderjyske: Dér står Rødding-stenen for de faldne, dér virkede Feilberg som præst, men måtte søge nord for Kongeåen efter 1864, og kredsløbet sluttes i krattet, hvor stenen på højen markerer Genforeningen.

Mens stenene for Lindberg og Krüger samt Magnusstenen og Modersmålet alle står med deres hovedbudskab vendt mod syd, var der ved opstilling af Genforeningen ikke længere brug for at protestere. Stenens forside vender ”indad”/mod nord.

Teksten lyder: ”Mænd fra Vesterhavets kyster til det stille ocean har kæmpet for at ret bør være magt. Vi mindes disse helte. I vor saga skal de stå. De frelste hjem til Danmark vore brødre søndenaa”.

Versene menes at være forfattet af billedhugger Niels Hansen Jacobsen – måske sammen med dennes litteraturinteresserede hustru Kaja.

Tekstfeltet er indrammet med en ornamentik, der får mange til at mindes Jellingestenen. Hansen Jacobsen har hugget en fusion af vikingeslyng, tangformer og århundredeskiftets Skønvirke/art nouveau.

Kai Hoffmann, en bekendt af billedhuggeren, er citeret i det mindre felt: ”Sværdtid er endt. Det er plovtid på ny. Vennetid, frændetid, grotid og gry”.

Mindestenen blev indviet den 15. juli 1920, da Kong Christian den X og Dronning Alexandrine var til stede.

Forfatter: Teresa Nielsen, museumsleder, Vejen Kunstmuseum