Cornelius Appel

Appels mindesten

Rødding Højskole åbnede i 1844. Tyve år senere førte det danske nederlag til, at skolen måtte lukke. Sønderjyden og læreren Cornelius Appel (1821-1901) valgte at blive i Rødding og drev dér en skole for børn. Den blev siden til en pigehøjskole.

Der var fortsat en stærk dansk menighed. Den oprettede en frimenighed for at kunne få egen præst. Selv om Cornelius Appel ikke var uddannet præst, blev han kaldet til at være den første frimenighedspræst i det sønderjyske. For at kunne varetage hvervet, skulle han først ordineres. Det blev han nord for Kongeåen. Ti år efter nederlaget foretog præsten Vilh. Birkedal handlingen i 1874 på Askov Højskole.

Appel kom til at virke for menigheden i Rødding frem til 1889. Hans søn Jacob blev gift med Ingeborg Schrøder, datter af forstanderen på Askov Højskole, Ludvig Schrøder, hvis plads han siden kom
til at overtage.

Stenen for Cornelius Appel fik Skibelundforeningen travlt med at få opstillet, da det kom dem for øre, at man var i færd med at rejse en sten for ham i Rødding. Begge mindesmærker er udført af billedhugger Niels Hansen Jacobsen.

Mens der i Rødding står et monumentalt reliefportræt i fuld figur, er stenen i krattet – efter Sveistrup-stenens standart – en marksten med indfældet bronzeportrætrelief, hvorunder blot
er hugget hans navn.

Mindestenen blev indviet den 24. september 1905.

Forfatter: Teresa Nielsen, museumsleder, Vejen Kunstmuseum