---
title: "Amalie & Sophus Høgsbro"
description: "Sofus Høgsbro var teolog og præget af Grundtvig. Han var forstander for Rødding Højskole 1850-62, hvor Amalie Høgsbro blev den første \"højskolemor\". Han var også politiker med interesse for undervisning og sprogfrihed i Sønderjylland, og han var formand f"
date: "2024-11-06"
created: "2024-03-19"
---

[Hjem](https://skibelundkrat.inst.vejen.dk/)

                    [Kunsten](https://skibelundkrat.inst.vejen.dk/kunsten)

                [Amalie & Sophus Høgsbro](https://skibelundkrat.inst.vejen.dk/kunsten/amalie-sophus-hoegsbro)

# Amalie & Sophus Høgsbro

Sofus Høgsbro var teolog og præget af Grundtvig. Han var forstander for Rødding Højskole 1850-62, hvor Amalie Høgsbro blev den første "højskolemor". Han var også politiker med interesse for undervisning og sprogfrihed i Sønderjylland, og han var formand for Folketinget fra 1887-1893.

Den sønderjyske teolog Sofus Høgsbro (1822-1893) blev præget af Grundtvig. I årene 1850-62 var han i sin fødeby forstander for Rødding Højskole sammen med sin hustru Amalie (1833-1893). Hun blev den første rollemodel som ”højskolemor” og blev i festpladsens kreds den første kvinde, der blev rejst et minde for.

I den tidlige fase var Sophus Høgsbro den længst fungerende forstander for Rødding Højskole, som han fik bragt i god orden. Grundet manglende statsstøtte valgte han dog at forlade skolen for i stedet at fordybe sig i et politisk virke, der startede i 1858.

Hans særlige interessefelter var undervisningsspørgsmål samt problemstillinger som sprogfrihed i Sønderjylland og kirkelige anliggender såsom Valgmenighedsloven.

Sofus Høgsbro var fra 1887 til sin død formand for Folketinget. Som politiker huskes hans og Amalie Høgsbros søn [Svend Høgsbro](https://skibelundkrat.inst.vejen.dk/MOLIRIPAGE/0bc6fc0b-c386-4e92-8de9-bd7a63f8f0c1 "Svend Høgsbro") blandt andet som fortaler for kvindernes rettigheder.

Det blev billedhugger Niels Hansen Jacobsen, der fik til opgave at udføre reliefportrætterne af ægteparret og sætte teksten på stenen.

Mindestenen blev indviet den 23. juni 1907.

Forfatter: Teresa Nielsen, museumsleder, Vejen Kunstmuseum

*Billede: Fotoklubben ISO6600*

                ![](https://skibelundkrat.inst.vejen.dk/i/MOLIRIMEDIA/18754dc0-b6a3-4dc0-5245-08dc401930b3?width=800)

## Charlotte Thomsen

### Sundhed, Kultur & Fritid

### Ring til os

[79 96 63 83](tel:79%2096%2063%2083)

### Skriv til os

[Send Digital Post til Kultur & Fritid (som borger)](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/22516c65-783d-4683-a257-d4e1d787e36b/)

[Send Digital Post til Kultur & Fritid (som virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/22516c65-783d-4683-a257-d4e1d787e36b/)

### Bemærk

                            Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID. På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.
